Bækkenbund











Bækkenbund

I Espergærde fysioterapi har vi specialiseret os i behandling af bækkenbunden. Vores fysioterapeut Kira Camilla Kragh har specialiseret sig indenfor gynækologisk og obstetrisk fysioterapi, som omfatter inkontinens, smerter i bækken region samt graviditets og efterfødsels gener. Videreuddannet sig med en Master i Sexologi og varetager sexologiske samtaler samt erektil dysfunktion behandling.


Herunder kan du læse mere om de forskellige områder Kira har specialiseret sig i.


Inkontinens

Op mod 500.000 danskere lider af urininkontinens. Forekomsten stiger med alderen, og cirka halvdelen af alle kvinder over 75 år har urininkontinens. Mange tror fejlagtigt, at inkontinens er en naturlig del af det at blive ældre, men der kan gøres meget for at forebygge og forbedre urininkontinens og derved livskvaliteten.


En svag bækkenbundsmuskulatur er for rigtig mange hovedårsagen til problemer med både urin og / eller afføringsinkontinens. Det kan være en udfordring at “holde tæt” under nys, host, grin og dyrkes motion. Nogle har mange daglige toiletbesøg og oplever efterdryp. Det er muligt at afhjælpe eller helt at fjerne disse gener med bækkenbundstræning. 


Operationer i bækkenet samt fødsler kan ligeledes forårsage inkontinensproblemer, hvor efterfølgende bækkenbundstræning kan være en god hjælp.


For at bækkenbundstræning skal have en effekt er det vigtigt, at den udføres korrekt. 40% af alle kvinder kniber med en forkert teknik. Hos Espergærde Fysioterapi har du mulighed for at få testet din bækkenbundsmuskulatur for dels at få vurderet styrke og udholdenhed, og dels for at sikre, at der trænes med den rette teknik.


Nedsynkning af underlivsorganer

Tyngdefornemmelse eller “træthed” i underlivet samt evt bulefornemmelse i skede åbningen kan skyldtes nedsynkning af underlivsorganer. Undersøgelser viser at hver 10. kvinder har en grad af nedsynkning, hvor hver 5. kvinde har en mærkbar grad, der giver bulefornemmelse i skedeåbningen. Børnefødsler er den største årsag til nedsynkning. Kvinder med nedsynkning har generelt en svagere bækkenbund sammenlignet med kvinder, der ikke har en svag bækkenbund. Nedsynkning kan skyldtes kronisk hoste, kronisk forstoppelse, tunge løft og overvægt.


Bækkenbundtræning kan ikke altid fjerne nedsynkningen, men bækkenbundsmusklerne kan trænes, så de bliver i stand til at understøtte underlivsorganerne generelt.


Underlivssmerter

Hver 10. kvinde kan opleve underlivssmerter. Årsagen til smerterne kan være svære at finde men kropsholdning, fødsels skader, operationer i underlivet samt følelser kan være medvirkende til smerten. Smerte i længere tid kan påvirke bækkenbunden som kan spænde op og dermed øge ubehag i underlivet. Nogle oplever smerte i specifikke situationer for eksempel cykling, ved brug af tampon, under samleje og andre mærker smerte hele tiden. Smerter i underlivet kan påvirke seksualiteten og parforholdet.


Udspænding af bækkenbundens muskler samt øvelser som bedre kropsbevidstheden om bækkenbunden kan mindske smerterne.


Efter fødsel

Graviditet og fødsel kan være en belastning for kvindens bækkenbund. Mange gravide oplever inkontinens under nys, hop og grin. Under fødslen strækkes nerver og muskler for at barnet kan komme ud. Bristninger og syninger i bækkenbunden kan medføre bækkenbunds gener. 


Kira vil efter er en grundig samtale og undersøgelse kunne vurdere din bækkenbundsfunktion.  Herefter vil du blive sat i gang med dit personlige træningsprogram i form af grundøvelser. Grundøvelserne har til formål at styrke selv knibefunktionen i både hastighed, udholdenhed og muskelstyrke, lige præcis efter dine individuelle behov. Herefter skal der kobles funktionstræning på din træning i stigende sværhedsgrad. Man kan gå hos mig i både individuelle forløb eller til holdtræning med andre kvinder på et bækkenbundshold.


Bækkenbundsforløb på hold

Cirka en gang om året underviser Kira i et intensivt 6 ugers bækkenbunds forløb. På holdet er der maks 8 deltagere. Du kan finde dato for holdopstart under events og workshops eller ved at kontakte Espergærde fysioterapi.


Hvis du er i en mødre gruppe der gerne vil gå til efterfødsels gymnastik, så arrangerer vi gerne dette for jer, så længe i er minimum 5 personer. Kontakt os og hør mere.