Sexologisk rådgivning











Sexologisk rådgivning

Vores seksuelle sundhed påvirkes af livsomstændigheder som fx alder, forældreskab og sygdom. Seksuel mistrivsel kan have store konsekvenser for vores generelle sundhed. Den seksuelle trivsel har stor betydning for vores generelle velbefindende. Således angiver ni ud af ti voksne danskere, at det er vigtigt, meget vigtigt eller særdeles vigtigt at have et godt sexliv.


I Espergærde fysioterapi er det muligt at få sexologisk rådgivning hos Kira som er fysioterapeut og sexolog. Kira har udover at være fysioterapeut videreuddannet sig med en Master i Sexologi og varetager sexologiske samtaler samt erektil dysfunktion behandling. Hun har endvidere specialiseret sig indenfor gynækologisk og obstetrisk fysioterapi, som omfatter inkontinens, smerter i bækken region samt graviditets og efterfødsels gener.


En konsultation varer cirka 45 minutter og er både for par eller individuel konsultation.

Du kan bestille tid online eller ved at kontakte klinikken. 


Lyst til sex er svingende gennem livet. Fysisk og psykisk sygdom kan påvirke vores seksuelle lyst. Smerter kan være medvirkende til kropsspændinger og derved påvirke lysten til intimitet. 

Samtale, øvelser og hjælpemidler kan være redskaber som kan bedre din seksualitet. 


Det er altid godt at få italesat problemet og derved få hjælp til at finde de redskaber som du har brug for at bedre din seksuelle sundhed.