Parkinson hold











Parkinson hold

 Lokalitet: Styrketræningsrum og salen

Dag

Tid

Holdleder

Tirsdag

14 - 15

Sebastian

Onsdag

9 - 10

Janette

Onsdag

16 - 17

Patricia

Tordag

15 - 16

Janette

Fredag

13 - 14

Janette/

Sebastian







Vores parkinson hold varetages af fysioterapeuter der har specialiseret sig i behandling af parkinson. De har været på flere kurser arrangeret af parkinsonforeningen og Danske Fysioterapeuter og de holder sig opdateret med den nyeste viden. Janette er bl.a uddannet i både BIG og parkinsondans.


Det er meget vigtigt med fysisk aktivitet for at opretholde så højt et funktionsniveau som muligt. Ved Parkinson sygdom er det vigtigt med tidlig fysioterapi for at stimulere god åndedrætsfunktion, holdning og gang funktion, kondition, koordinationsevne, balance og muskelfunktion, bevægelighed i kroppen, mimik og stemme/tale.


Fordelene ved at bevæge sig er desuden, at du føler dig mindre stresset og mere glad. Herudover er der flere positive effekter ved regelmæssig træning, som f.eks. forbedret kognitiv funktion (evnen til at tænke, ræsonnere, analysere og huske), forebyggelse af depression, forbedret søvn, mindre tendens til forstoppelse og forbedret udnyttelse af Parkinson medicinen.


Tirsdag, onsdag og fredag

Parkinsonhold, hvor der indgår styrke i maskiner, balance, koordination, kondition og BIG øvelser.

BIG er et forskningsmæssigt veldokumenteretet træningsprogram til personer med Parkinson sygdom, men også velegnet til personer med andre neurologiske sygdomme.


BIG forbedrer dine evner til at lave hurtige, større og mere kraftfulde bevægelser. En evne, som du kan bruge i hverdagen, når du eksempelvis skal rejse dig, række ud efter et glas i køleskabet eller blot gå med større og mere sikre skridt. Det handler i alt sin enkelhed om at træne store bevægelser, med stor kraft og hastighed.

Onsdag kl. 16-17 er Boksetræning

Hensynstagende boksetræning for neurologiske patienter er en sjov og anderledes måde at træne på. Tiden flyver afsted og du får sved på panden.


Torsdag kl. 15-16 Parkinsondans

Dans er en sjov og anderledes måde at træne nogle af de udfordringer din krop og hjerne giver dig. Bevægelse til musik stimulerer din hjerne og krop og du kommer i godt humør.

Vi bevæger os til glad musik og træner dansetrin til lette dansekoregrafier. Du får trænet balance, reaktionsevne, hurtighed og koordination. Det giver glæde, grin og du vil komme i godt humør samtidigt med at du får sved på panden.